Debat: Giv de unge en kulturel kapital, så de styrer uden om sugardating
Solo.
Hvad gør man, når man som forælder opdager, at ens datter sugardater? Med lige dele interesse, undren og tristesse har jeg de seneste uger fulgt serien om sugardating her i avisen. Jeg føler med den ulykkelige mor, der blev bekendt med sin 19-årige datters profil på sugardaters.dk. Og som med sit nødråb til avisens journalister ansporede dem til at afdække det brogede datingfænomen for læserne.
Enhver voksen må kunne sætte sig ind i, hvor chokerende det er at opdage, at ens datter byder sig til over for fremmede mænd på den slags obskure websider. For sugardating er ikke bare en uskyldig leg.
Flere sugarbabes beskrev i serien, hvordan en smadret psyke og overskredne, fysiske grænser blev de sørgelige konsekvenser, som de - selv efter endt sugardating - har svært ved at leve med.
Hvad jeg savnede fra de mange eksperter, der udtalte sig i artikelserien, var kvalificerede bud på, hvordan man som forælder forebygger, at ens børn bliver aktive på disse lokkende fora, hvor seksuelle ydelser udløser kontanter eller betaling i form af mærkevarer, middage eller rejser.
Det nærmeste, vi kom et råd, var i udtalelsen fra Benny Andersen, formand for en gruppe socialpædagoger, der arbejder med udsatte unge på opholdssteder. Her oplever de, at sugardating, og andre typer såkaldt gråzoneprostitution, er et stigende problem. »Det er piger, som ikke har haft en far og en mor til at fortælle dem, hvad der er rigtigt og forkert, og som ikke kan vurdere konsekvenserne af sugardating,« proklamerede formanden ret firkantet.
For hvad betyder "rigtigt og forkert" i den sammenhæng? Selv den mest opmærksomme, omsorgsfulde og ansvarsbevidste forælder kan komme til kort, når det handler om at opdrage unge, der ukritisk lader sig forføre af den nye, glamourøse pseudovirkelighed på sociale medier og i realityserier.
En digital kløft skiller generationerne.
Vi voksne savner basal viden om, hvordan vi lærer vores børn at begå sig i den seksualiserede cyberjungle.
Som autoriteter kan vi forældre kun yde vores bedste ved at udstikke faste rammer, gå i dialog med de unge om det, de har gang i på de digitale platforme - og så i øvrigt forsøge at berige dem med lødigt input, så deres onlineliv får en værdig modvægt.
Det tænkte jeg på, da jeg i vinterferien tog min datter på syv måneder med ind for at overvære teaterstykket "Græsgrøn" i Den Frie Udstillingsbygning på Østerbro.
Målgruppen var børn fra 0 år, og det var magisk at se, hvordan de små med alle sanser på stilke slugte den poetiske forestilling.
I de 30 minutter, stykket varede, sad de musestille på de bleklædte bagdele og fulgte de optrædendes fagter. En musiker og en danser dramatiserede med ivrig gestik, mimik og sælsomme klangeffekter, hvordan græsplænen pibler af liv. Vi fik indblik i den kriblende underverden blandt naturens duvende strå. En jordbunden kontrast til det flade, forlorne univers, børn fortrylles af online, så snart deres små fingre kan betjene en iPad.
Efter forestillingen kunne babyerne og deres voksne blive hængende i teaterinstallationen og berøre instrumenter og rekvisitter.
En mulighed, mange greb. Det var kunst i øjenhøjde, som alle kunne tage ind, og familierne sivede ud fra salen - helt høje af begejstring.
Jeg tror på, at kultivering er det nye curling, når vi taler børneopdragelse.
Vi skal eksponere vores børn for levende kultur af høj kvalitet, så de får en alsidig og indholdsrig dannelsesballast. Et værdifuldt alternativ til sugardating og alle de andre overfladiske onlinekick, der i sidste ende kan ødelægge de unge.
Jeg tror på, at kultivering er det nye curling, når vi taler børneopdragelse.
Hvorfor skal man gøre sig besvær med en uddannelse eller job, når man kan finde en ældre mand med masser af penge, der gerne deler ud af dem. Han får hvad han vil ha' en lækker ung side/senge kammerat, og jeg får penge, lækkert tøj og en fed rejse! Undskyld mig, men det er da den rene win, win for os begge.
SvarSletMen det kan du da ikke leve af resten af dit liv. du skal da have noget ud af livet.
SletSælger du ikke dig selv lidt for billigt her og tror du ikke, du vil fortryde det senere hen?
Sletjeg er tiltrukket af rynker og en slap diller <3<3<3<3
Sletog viagra kan købes på håndkøb i tyskland! :-D
Sletvil du da så styre din sprog...
Sletjeg syntes ikke der er noget forkert i sugardating, at gå i byen med en mand og får gaver af ham til gengæld er der da ikke noget forkert i. det er søde mænd, der blot mangler en at snakke med, og spise med, så det syntes jeg er fint. at jeg og andre unge kan gøre, så ikke mændene skal gå og føle sig ensomme er da en kæmpe gevinst. at vi får gaver for det, syntes jeg ikke er forkert. lidt skal man da have ud af sin tid.
SvarSlethvad nu hvis du møder en mand som ikke er sød og rar. som vil dig ondt?
SletJeg tænker vi forælder må prøve at forstår de unge hvorfor det gør det. hvad det er som tiltrækker dem til denne verden. altså sætte os ind i hvad det er som forgår. både i cyber livet og den virkelig verden.
SvarSletJeg som mor til en datter som sugerdater på nettet, synes jeg denne atikel anklager forældrene. Vi gør hvad vi kan for, at lære vores børn hvad der er rigtigt og forkert på nettet.
SvarSletMin datter ville aldrig gøre noget på en sugerdate som overskrider hendes grænser, at nogen piger rykker deres grænser for at få flere penge eller gaver er jo deres egen skyld, så nytter det ikke at de sidder og græder snot bagefter. Kan man ikke klare presset og kan man ikke sige nej, så skal man ikke sugerdate på nettet længere! ;-)
Som underviser tænker jeg, at vi skal have mere kultur ind i vores uddannelsesinstitutioner - både når det handler om børn og om voksne. Alle bør opleve et "levende" teaterstykke, anderledes musik (end hvad de selv foretrækker), se nogle museer, besøge historiske bygninger osv. Der er så meget spændende at kaste sig over.
SvarSlet